For andet år i træk er Alliancen København i DM-finalen for de bedste herrehold. Denne gang møder vi AaB, som normalt er mere kendt for deres fodboldhold. I denne sæson har floorball dog overhalet fodbold - og nu skal der spilles om guldmedaljerne. Guldkampen spilles lørdag den 2. november i Frederiksberghallerne. Kampen begynder kl. 16.30, og vi regner med, at der bliver udsolgt i hallen.
Samme dag spilles også damefinalen. Den står mellem storfavoritterne fra Frederikshavn Blachhawks og outsiderne fra Benløse ved Ringsted. Sidstnævnte sendte vores damehold ud i semifinalen, der dermed vandt bronze i denne sæson. En meget flot præstation af pigerne fra København.
Alliancens herrehold kvalificerede sig til finalen ved at sende Sund Seahawks ud over tre kampe. AaB sikrede sin finaleplads via tre sejre i tre kampe over Rungsted-Hørsholm.
Det ligner en drømmefinale - AaB og Alliancen har toppet tabellen gennem hele sæsonen og har vist usædvanlig god form i slutspillet.
Husk dagen starter med et stævne for børn.
Tak til Frederiksbergfonden for støtte til den store event.
Vi glæder os og håber, at mange har lyst til at deltage i Danmarks største floorballfest på lørdag.
Vi regner med en udsolgt Frederiksberghal med over 1200 tilskuere. Så skynd dig at købe en billet.
Køb billet: